Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Personale og ledelse

Personale 

Vi er en fagligt stærk og engageret personalegruppe, der tæller folk i alle aldre og anciennitet. Vi har endda nogle, der har været med fra start og dermed haft deres gang i huset siden 2003. Vi har uddannede pædagoger, medhjælpere, faste vikarer - og vores egen køkkenmedarbejder, som vi kalder vores køkkenorakel.

Vi er optagede af at uddanne fremtidens pædagogiske personale og har ofte studerende i praktik, PAU-studerende og meritstuderende. Vores store diversitet gør, at vi kan trække på erfaringer og gode ideer, der spænder vidt , og vi vægter samarbejde og faglig sparring højt. 

Vi er en mindre institution, og derfor vægter vi at skabe et godt sammenhold i huset, så både børn og medarbejdere kender og er trygge ved hinanden. Vi har et nærværende arbejdsfællesskab, der gør, at vi altid har fokus på det enkelte barn og dets behov, og hvordan vi kan støtte barnet bedst muligt i leg, læring og udvikling. Vi arbejder ofte i mindre grupper, så vi kan give det enkelte barn den opmærksomhed, det kræver. Vi er nysgerrige på børnene og forsøger altid at forstå hensigten med en handling og være konstruktive i vores tilgang til børn og forældre. 

Ledelse

Vores pædagogiske leder, Christine Jungersted Jørgensen, har fokus på sparring og udvikling i arbejdet med børnene og personalet. Hun arbejder for at sikre det gode børneliv gennem strukturer, udvikling, læring og leg.

Hun er en engageret leder, der kender huset særdeles godt og brænder for Konkyliens børn og arbejdsmiljø. Der er altid mulighed for at gå til hende, og hun har fokus på forældreinddagelse, dialog og samarbejde samt frihed indenfor tydeligt definerede rammer. 

Christine kan kontaktes på e-mail: g32e@kk.dk